Supervision & facilitering
Det er vigtigt at holde sig opdateret og sikre, at man har korrekt og relevant viden om det felt, man beskæftiger sig med. Vedligeholdelse og udvikling af kompetencer samt den enkeltes personlige og faglige udvikling i arbejdet giver dygtigere ansatte og bedre resultater.
Blom Søefeldt tilbyder supervision af medarbejdere, ledere, frivillige og studerende. Supervision tilbydes både individuelt og i gruppe.
I supervision skabes et struktureret refleksions- og læringsrum, hvor det der er i fokus, er konkrete udfordringer fra den professionelles arbejdspraksis. Supervisionen har således til formål at understøtte den professionelle i at håndtere udfordringer i hverdagen samt skabe udvikling fagligt og fagpersonligt.
Facilitering
Blom Søefeldt – Erhvervspsykologisk rådgivning tilbyder desuden facilitering i alle størrelser af grupper. Facilitering er en teknik til at gøre det lettere for en samlet gruppe mennesker at udrette det, gruppen ønsker. Facilitator er den der skaber rammerne om mødet, sætter struktur og har ordstyrerrollen. Facilitator bistår gruppen ved at styre formen på deltagernes samtale og interaktion samt bringe observationer i spil på en refleksiv måde. I alt sin enkelthed handler det om at få arbejdsprocesser i grupper til at glide lettere og mere udbytterigt.