Rådgivning & Virksomhedsordning

Blom Søefeldt – Erhvervspsykologisk rådgivning tilbyder rådgivning og sparring til offentlige og private virksomheder på en række forskellige områder inden for trivsel og trivselsfremme, forebyggelse og håndtering af mistrivsel, mentale helbredsproblemer og stress.

Rådgivning og sparring tilbydes både til grupper og enkeltpersoner – ledere såvel som medarbejdere.

Virksomhedsordningen

Når en ansat ikke trives, er det afgørende at yde kvalificeret hjælp og støtte, og den findes ikke altid i virksomheden. Det er derfor en fordel at have adgang til ekstern professionel hjælp til ansatte, der ikke trives – både før, under og efter en evt. sygemelding.

Med et abonnement på Virksomhedsordningen sikrer arbejdspladsen sig adgang til professionel hjælp hos et landsdækkende netværk af autoriserede psykologer med forskellige specialer og arbejdsområder. Det er vigtigt, at den hjælp, der gives til en person, der føler sig psykisk belastet, er kvalificeret og målrettet den konkrete situation. Derfor er det af stor betydning at have et beredskab af højt kvalificerede fagspecialister, der står til rådighed for at kunne hjælpe medarbejdere og ledere.

Når vores abonnenter tilkendegiver, hvad de synes, særligt kendetegner Virksomhedsordningen, svarer de fleste, at det er vores holdning til sygefravær, vores opmærksomhed på at fastholde medarbejderen i arbejde, vores professionelle måde at involvere virksomheden på (oftest via nærmeste leder) samt naturligvis den gode hjælp, den enkelte medarbejder oplever at få hos psykologerne i vores landsdækkende netværk.

Har du brug for hjælp?

Uanset om du har spørgsmål, ønsker at booke en tid eller har brug for mere information om vores ydelser, er du velkommen til at kontakte os. 

Telefon

+45 60 40 72 10

Mail

mail@blomsoefeldt.dk

Adresse

August Bournonvilles Passage 1, 1055 København K